PRIVATLIV
Til MesterSenest opdateret 12. november 2026. Gælder for Mester, leveret af Frederik Hygebjerg (enkeltmandsvirksomhed), CVR 42063886. Spørgsmål: frederikhygebjerg@gmail.com.
Mester er et arbejdsredskab, som din virksomhed stiller til rådighed for dig. Ansvaret er derfor delt:
Vi bruger ingen sporings- eller marketingcookies. De eneste cookies er de nødvendige login-cookies der holder dig logget ind. Åbner du previewen af en app i Kode, sætter previewen desuden en nødvendig adgangs-cookie på sin egen adresse, så kun den der har åbnet den fra Mester, kan se den.
Vi sælger aldrig dine data, og vi bruger ikke data fra Mester til reklame. Nyheder og tilbud sender vi kun, hvis du selv har sagt ja til det (se Venteliste til tidlig adgang nedenfor).
Når du skriver dig op til ventelisten på get.mesterai.dk, er vi (Frederik Hygebjerg, enkeltmandsvirksomhed, CVR 42063886) dataansvarlige for dine oplysninger.
Du kan bede os om indsigt, rettelse eller sletning ved at skrive til frederikhygebjerg@gmail.com. Dine øvrige rettigheder og adgangen til at klage til Datatilsynet er de samme som beskrevet nedenfor.
Mesters kerne er en AI-assistent. Indhold du skriver til agenten, og det materiale den slår op for at svare, sendes til en AI-model hos en ekstern leverandør. Primært anvendes Google Gemini via Vercel AI Gateway. Ved driftsfejl kan forespørgsler automatisk sendes til alternative leverandører (OpenAI eller Anthropic) som reserve. Alle leverandører er kontraktligt afskåret fra at bruge jeres data til at træne deres modeller (API-vilkår uden træningsret).
Undtagelse: har din virksomheds administrator tilladt Claude-abonnementer, kan du selv koble din egen Claude-konto på. Så kører din chat, og de analyser og forløb du selv starter fra chatten (fx en dyb analyse eller en optimering af kundeservice-agenten), på din egen konto hos Anthropic. Din chat og de data den henter for dig, herunder de kundehenvendelser, ordrer og returdata en sådan analyse arbejder med, sendes til Anthropic under vilkårene for din egen Claude-konto. Mester har ingen aftale med Anthropic om den behandling, og løftet om at data ikke bruges til træning gælder derfor ikke for den: det afgøres af din kontos egne vilkår og indstillinger. Selve forbindelsen til Claude kører på en server hos Railway i EU (Amsterdam), som holder samtalen åben mens du arbejder og gemmer Claudes samtalefil, så samtalen kan fortsætte. Samme server styrer byggeriet i Kode: den starter appens sandkasse i virksomhedens egen Vercel-konto og sender dine beskeder til Claude dér. Serveren gemmer intet fra byggeriet. Du giver aktivt samtykke, når du forbinder, og kan afbryde forbindelsen når som helst under Forbindelser. Mesters agenter der arbejder af sig selv (fx kundeservice-agenten, også når den testes efter en ændring) påvirkes ikke.
Har du koblet din Claude-konto på, kan du også slå browseren til. Så kan Mester arbejde i din egen Chrome gennem Claude in Chrome-udvidelsen: åbne faner, læse sider, klikke og skrive, også på sider hvor du er logget ind. Det sker kun i browsere du selv har godkendt, i synlige faner, og udvidelsens egne tilladelser gælder. Det Mester læser på siderne, sendes til Anthropic under vilkårene for din egen Claude-konto, på samme måde som din chat. Mester gemmer et krypteret login til din Claude-konto, som fornyes automatisk, og navnene på de browsere du har godkendt. Du giver aktivt samtykke, når du slår browseren til, og kan slå den fra når som helst under Forbindelser.
Det samme gælder et fælles Claude-abonnement: en administrator kan forbinde virksomhedens egen Claude-konto (for hele virksomheden eller én afdeling). Så kører virksomhedens fælles og afdelingernes automatiske agenter på den konto, og de data de arbejder med (fx noter, ordrer, returdata og kundehenvendelser) sendes til Anthropic under vilkårene for den konto, som afgør om data må bruges til træning. Sådanne agenter har ikke adgang til ejerens personlige noter, opgaver, hukommelse, kalender eller Drev, og deres resultat kan læses af de kolleger agenten er delt med. Administratoren giver samtykket på virksomhedens vegne og kan afbryde forbindelsen når som helst. Har en administrator slået AI til for en app bygget med Kode, kører appens AI-kald også på virksomhedens fælles konto (aldrig på en medarbejders egen), og det appen sender, behandles under den kontos vilkår.
Administratoren vælger også, om medarbejdernes chat kører på det fælles abonnement, på hver medarbejders eget, eller på medarbejderens eget med det fælles som reserve. Kører din chat på det fælles abonnement, sendes din chat, de data den henter for dig (også dine personlige noter og opgaver, når du beder om dem), og de analyser du starter fra den, til Anthropic under vilkårene for virksomhedens Claude-konto i stedet for din egen. Svarene i Mester ser kun du; dine personlige data bliver ikke synlige for kolleger eller administratorer i Mester af den grund. Hvad virksomheden selv kan se af brugen i sin Claude-konto, afgøres af den kontos indstillinger hos Anthropic.
Vi bruger følgende leverandører til at drive tjenesten. Leverandører uden for EU/EØS er omfattet af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC) og, hvor det er markeret, EU-U.S. Data Privacy Framework (DPF):
Systemer din virksomhed selv forbinder (fx webshop eller helpdesk) er virksomhedens egne leverandørforhold; Mester tilgår dem alene efter virksomhedens opsætning. Det samme gælder virksomhedens egne systemer der henter data UD af Mester via virksomhedens API-nøgler: hvad de modtager, styres af virksomhedens egen opsætning af nøglens adgang, og virksomheden er dataansvarlig for den videre behandling. Personlige noter, opgaver og hukommelse kan aldrig tilgås via API-nøgler. En Claude-konto du selv kobler på (se AI-behandling ovenfor) er ligeledes dit eget og din virksomheds leverandørforhold og ikke en underdatabehandler for Mester. Det samme gælder de GitHub-, Vercel-, Supabase- og Resend-konti, som en administrator forbinder til Kode: apps bygges i virksomhedens egne konti.
Du kan også selv koble Claude på Mester udefra. Den fælles forbindelse giver Claude adgang til virksomhedens vidensbase og agenternes data inden for dine rettigheder, aldrig til noget personligt. Vælger du en personlig forbindelse (under Forbindelser), kan den Claude du forbinder også læse og ændre dine egne opgaver, personlige noter, morgen-briefs og det agenten husker om dig. Det sker kun efter dit eget samtykke og kun for dine egne data, og du kan tilbagekalde forbindelsen under Forbindelser. Det Claude henter, behandles hos Anthropic under vilkårene for den Claude-konto du bruger.
Forbinder du din Google-kalender, Gmail eller Google Drev gennem Mesters egen Google-app, eller installerer din virksomhed Mester i Slack med knappen "Tilføj Mester til Slack", er Google og Slack fortsat dine og din virksomheds egne tjenester: Mester tilgår dem kun med den adgang du eller virksomheden giver, og forbindelsen kan altid afbrydes. Mesters brug og overførsel af oplysninger modtaget fra Google API'er overholder Google API Services User Data Policy, herunder kravene om begrænset brug (Limited Use). Oplysningerne bruges kun til de funktioner du selv bruger i Mester, læses ikke af mennesker, sælges ikke og bruges ikke til at træne AI-modeller.
Det samme gælder, når du forbinder din Outlook-mail, Outlook-kalender eller OneDrive gennem Mesters egen Microsoft-app: Microsoft 365 er fortsat din og din virksomheds egen tjeneste, Mester tilgår den kun med den adgang du (eller jeres administrator) giver på Microsofts samtykkeskærm, oplysningerne bruges kun til de funktioner du selv bruger i Mester, og du kan til enhver tid afbryde forbindelsen under Forbindelser, Mine forbindelser, og fjerne Mester under Mine apps i din Microsoft-konto.
Du har efter GDPR ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse. Det meste kan du gøre selv i Mester:
Vedrører din henvendelse virksomhedens data (fx kundedata behandlet på virksomhedens vegne), skal den rettes til din virksomhed, som er dataansvarlig. Alt andet: skriv til frederikhygebjerg@gmail.com. Du kan klage til Datatilsynet via datatilsynet.dk.
Data er adskilt pr. virksomhed med adgangskontrol håndhævet i selve databasen, alle forbindelser er krypterede, og nøgler og tokens til eksterne systemer opbevares krypteret (AES-256). Virksomhedens egne API-nøgler opbevares kun som kryptografiske hash-værdier og kan ikke genskabes fra databasen. Personlige data (noter, opgaver, hukommelse, samtaler) er teknisk afskærmet så heller ikke administratorer kan læse dem. Indhold i et projekt er teknisk afskærmet til projektets medlemmer.
Vi kan opdatere denne politik, fx når tjenesten får nye funktioner. Væsentlige ændringer varsles i Mester. Datoen øverst viser den gældende version.